Ordliste
|
|
Ordliste |
|
”Oh min Herre, forøg min viden”. Den hellige koran 2:114
”Dem, som fornægter Sandhedens lys, er stædige. Hvorfor skulle de blive ved med de onde vaner, når det tydelige bevis er lige foran dem? Den rette religion er enkel, at adlyde sandhedens Gud med et rent hjerte, at komme nær Ham i oprigtig bøn og at tjene vore medskabninger i velgørenhed og kærlighed.”
”At gøre noget andet, er at falde fra nåden. Men tro og et godt liv fører direkte til målet, de smukke haver med evig lyksalighed og sjælens gensidige fornøjelse med sin Herre. De er Khairul-Barîya (de bedste skabninger)”.
Allahu Akbar Gud er størst
A.S. Forkortelse af ’Alaihi salâm’ – må fred være med ham
A.H. Forkortelse for ’efter Hidjra’ – den dag profeten drog fra Mekka
til Madina
Adhan Kald til bøn
Aqîqa En muslimsk skik der udføres, når et barn fødes. Håret på
spædbarnets hoved barberes den 7. dag og et dyr ofres.
Arsh Trone
Âkhirat Det hinsides
Aman Fred eller ro
Ambia Flertal af ’Nabi’. Betyder profet.
Bismillah I Guds navn.
Balig At være myndig. Til det formål at opfylde religiøse pligter bliver en
dreng balig når han fuldender sit 15. leveår og en pige, når hun
fuldender sit 9.
Gharib-ul-Watan Udlænding
Ghibat At bagtale.
Ghurîb-i-Aftab Solopgang .
Haram Handlinger forbudte af Islam
Halal Tilladt ifølge religion.
Hafiz Beskytter.
Hajat Behov.
Haq Ret.
Hazir-u-nazir Allestedsnærværende.
Hijrat Den dag den hellige profet drog fra Mekka til Madina.
Ibâdat Hengivelse, tilbedelse.
Iman Tro
Insha'-Allah Om Gud vil.
Injîl Det nye testamente.
Inteqâl Døden.
Istigfâr At søge tilgivelse hos Gud.
Iqâmat Kald til bøn efter Adhan.
Jihad Jihad At anstrenge sig eller kæmpe på Guds vej. At anstrenge sig kan gøres
på mange måder, ikke nødvendigvis voldeligt.
Jâhil Jâhil Uvidende.
Jism Jism Krop.
Jannat Jannat Paradis.
Kalima Kalema Trosbekendelse.
Khuda Khuda Persisk ord for Gud.
Khuda Khuda Hafiz Må Gud bevare dig, eller Må Gud beskytte dig.
Kafan Kafan Ligklædet til den døde.
Kâfir Kafir Den, som ikke tror på Gud.
Ka’ba Kaba Den kubiske bygning i midten af moskeen i Mekka, som indeholder
Hajar-ul-Aswad eller den sorte sten.
Khairât Khairât At give almisser.
Lâsh Lâsh En død krop.
Marhûm Marhûm En afdød.
Masjid Masjid Moske.
Mâtam Mâtam Sorg. En betegnelse brugt især ved sorg over imam Husain og
martyrerne fra Kerbala’, som ledsages af slag på bryst og hoved.
Muhtaj Mohtaj Trængende.
Maut Døden.
Mazhab Religion.
Mushkil-Kusha En person der løser problemer.
Makruh Ting muslimer bør undgår, men som ikke er direkte forbudte.
Muslim Muslim En som tror på Allah, Hans profet Muhammad og Dommedag, reciterer
Kalima og accepterer Guds bud og Hans Profet som sande.
Mu’min Mumin Muslimen, som tror på tawhîd, adl, nabûvat, imamat og qiyamat.
Mushrik Mushrik En som tror at Gud har en fælle eller en partner.
Munafiq Munafiq En som siger han tror på Gud og Hans profeter og reciterer kalima, men
som ikke er overbevist om det inderst inde.
Mujtahid Mujtahid En person som tilegner sit liv til at studere koranen og hadith og
specialisere sig i islamisk viden.
Muqallid Muqallid Den person som følger en mujtahid.
Mizan Mizan En vægtskål, hvori menneskets handlinger skal vejes.
Mutah Mutah Et ægteskab med en kontrakt om begrænset varighed.
Mimbar Mimber Prædikestol i en moske, hvorfra khutba eller prædiken reciteres.
Munajat Munajat Bøn.
Musalla Musalla En muslims bedetæppe.
Muezzin Muezzin Den person som kalder til bøn.
Masûm Masûm Syndfri, ufejlbarlig.
Mahsher Mahsher Det endelige sted hvor sjælene samles.
Nabi Nabi Profet
Nubuwat Nubuwat Profetskabets gerninger.
Na-Baligh Na-Baligh En mindreårig i forhold til at varetage islamiske pligter.
Namaz Namaz Bøn.
Nesha Nesha Beruselse.
Niyat Niyat Intention.
Nar Nar Helvedes ilden.
Qiyamat Qiyamat Genopstandelsesdagen.
Qudrat Qudrat Natur.
Qurbani Qurbani Offer.
Qibla Qibla Retningen mod Ka’ba, hvor mod alle muslimer skal bede.
Qamar Qamar Måne.
Quraish Quraish Den arabiske stamme, hvorfra den hellige profet afstammer.
Qari Qari En betegnelse brugt om en person, som læser koranen korrekt og er bekendt
med videnskaben i at læse den.
Roza Ruze En faste
Ruh Ruh sjæl.
Sunnat Sunnat Ting der er anbefalet for en muslim at gøre, men ikke obligatoriske.
Salâm Salâm Freds-hilsen
Salâm Alai Kûm Fred være med jer (En hilsen)
Shams Shams Solen.
Salât Salât Bøn.
Salawât Salawat At recitere ’Allahumma salla ala Muhammad wa âle Muhammad. Betydning:
’Oh Gud, velsign Muhammad og Muhammads familie’.
Sura Sura Et kapitel af den hellige koran.
Sadaqah Sadaqah At give almisse.
Subah Sâdiq Tidlig daggry, dvs. 80 min. før solopgang.
Tauba Tauba Anger.
Taqlîd Taqlîd At udføre handlinger som foreskrevet af en mujtahid.
Tafsir Tafsir En betegnelse brugt om en kommentar til en bog, især den hellige koran.
Tasbîh Tashbîh En rosenkrans.
Takbîr Takbir Recitation af Allahu Akbar.
Tarjuma Tarjuma Oversættelse.
Usûl Usûl Principper.
Wajib Wajib Ting som er obligatoriske for muslimer at gøre.
Wâlid Wâlîd Fader.
Wâlida Wâlida Moder.
Wafat Wafat Død.
Wiladut Wiladut Fødsel.
Wudhu Wuzu Rituel afvaskning før en bøn eller for et andet formål.
Zubur Zubur Davids salmer.
Zikr Zikr At nævne.
Zibah Zibah At slagte.
”Havde ’Ali fået lov at regere i fred” siger Oelsner, ”ville hans karakters dyder, bestemthed og hans overlegenhed have sikre den gamle republik og dens simple mannerer”. En morders dolk ødelagde islams håb. ”Med ham”, siger Major Osborn, ”gik den mest oprigtige og bedste muslim til grunde, hvis minde den islamiske historie har bevaret”. Syv århundreder før, ville denne pragtfulde mand være blevet ophøjet. 13 århundreder senere ville hans genialitet, talenter og tapperhed have vækket den civiliserede verdens beundring. Som hersker, kom han før sin tid. Der var næsten ingen der kunne leve op til hans kompromisløse kærlighed til sandheden, hans mildhed og hans barmhjertige natur når han handlede med umayyadernes forræderi og løgn.
(Fra ”The spirit of islam” af Amîr ’Ali, s. 283)
Sedillot siger: ”Var princippet om ret til arvefølge (til ’Alis fordel) blevet anerkendt fra begyndelsen, kunne det have forhindret fremgang af de katastrofale fordringer som opslugte islam i muslimers blod….Fâtimas mand forenede retten til arvefølge, som den retmæssige arving efter profeten og rettigheden ved valg, i sin person. Man kunne have forestillet sig at alle ville underkaste sig sig hans hæder, så ren og omfattende. Men sådan skulle det ikke være.”
I opsummeringen af hazrat ’Alis værd, siger Masûdi: ”Hvis det at være den første muslim, profetens ven under eksil, hans trofaste ledsager i kampen for troen, hans nære ledsager i liv og hans slægtning….Hvis sand viden om hans (profetens) læres og Bogens betydning…. Hvis selvfornægtelse og retfærdig praksis…. Hvis ærlighed, renhed og kærlighed til sandheden…. Hvis viden om lov og videnskab… giver en ret til forrang, så må alle anse hazrat ’Ali som den forreste muslim. Vi kommer til at lede forgæves efter disse dyder, som Gud havde skænket ham, blandt hans forgængere og hans efterfølgere.
”Har I fuldt ud indset, hvad islam er? Det er en religion baseret på sandhed. Det er et sådan kildevæld af lærdom, at der flyder fra det adskillige strømme af visdom og kundskab. Det er en lampe, hvorfra adskillige lamper vil blive tændte. Det er et højt fyr, der oplyser Guds vej. Det er et sæt principper og overbevisninger, som vil tilfredsstille enhver der søger sandhed og realitet.
I skal alle vide, at Gud har gjort islam til den mest sublime vej henimod Hans største fornøjelse og Hans tilbedelse og adlydelses højeste standard. Han har begunstiget det med ædle forskrifter, ophøjede principper, ubestridelige argumenter, uudfordret overhøjhed og ubestridelig visdom.
Det er op til jer at bevare den høje værdighed og ophøjethed, som Herren har givet islam, at følge det oprigtigt, at være retfærdig overfor dets punkter angående tro og overbevisning, at adlyde dets læresætninger og ordrer ubetinget og give det en passende rolle i jeres liv.”
Når man besøger en gravplads, er det bedst at man hilser på ’gravenes beboere’. En sådan hilsen er givet i det følgende:
”As salâmu ala ahlidh-diyaray minal mu’minîna wal muslimîna untum lana faratûn wa nahnu Insha Allahu baykum la hayqun”.
”Fred være med jer, oh I troende og muslimer, som hviler i jeres grave. I er gået forud for os. Når Gud ønsker det, forener vi os med jer.”
Når man nærmer sig sine kæres grave, skal man recitere sura al-Hamd efterfulgt af sura Tawhîd tre gange. Dette skal efterfølges de følgende dua’:
”Allahum maghfilil mu’minîna wal mu’minât wal muslimina wal muslimât al ahya-ay minhum wal amwât. Tabay bainana wa bainahum bil khairat. Innaka mujibûd dawât. Innaka ala kulay shai-in-qadir”.
”Oh vor Herre, tilgiv de troendes mænd og de troende kvinders synder og de muslimske mænd og de muslimske kvinder. De døde og de levende og lad os være i selskab med de fromme. Sandelig, du er Den der besvarer alle bønner og Du har magt over alle ting”.
Den ovennævnte dua’, skal umiddelbart efterfølges af denne følgende dua’:
”Inshallah wa mala-ay katahu you saluna allan Nabi, ya ayyu hal ladhina amanu, sallu alaihay wa sallaymu taslima. Allahumma sallay ’ala Muhammadin wa âlay Muhammad. Subhana rabbayka rabbil izzatay amma yasayfun. Wa salâmun alull mursalîn wal hamdu lillahai rabbil ’alamîn.”
”Må Gud og Hans engle velsigne profeten. Oh I som tror, velsign ham og hils på ham med al respekt. (Oh Here, velsign Muhammad og Muhammads familie). Priset være Gud. Herren over hæder og magt. Han er fri for mangler de måtte tilskrive Ham.
Fred være med sendebudene og priset være Gud, Herren og opretholder af verdnerne”.
Når man forlader gravpladsen, er det bedst at bede til Gud for alle som er begravet der. Den samme procedure følges, men intentionen skal gælde for alle begravet på gravpladsen.
Den effektive bøn er uden tvivl et inspireret værk. Enhver som er bekendt med sjælebetagende oplevelse ved meget religiøse tanker, kan ikke undgå at se den universelle Sandheds glimtende lys i hazrat ’Alis udødelige ord.
Imam Husain fortæller at han engang ledsagede sin far hazrat ’Ali til Ka’baens Hellige moske på en kold vinternat, og de udførte omkredsningerne. ’Natten var bælgmørk og der var ingen der undtaget min far og jeg. Alle sov. Ikke en sjæl bevægede sig, eftersom det var nat øde. Lidt efter hørte vi en eller andens sørgmodige stemme, som reciterede følgende digt:
”Oh Du som besvarer den utrøsteliges bønner i mørkets dyb.
Oh Du som afværger sygdomme og ulykkers skadelige påvirkninger.
Ak, dem som går omkring ka’baen sover og vågner op.
Men Du, ophøjet være Dit navn, sover aldrig.
Tilgiv mig ved Din barmhjertighed og Din gavmildheds nåde.
Oh Du, som alle skabninger bøjer sig for i denne helligdom.
Hvis Din barmhjertighed ikke giver håb til lovovertræderne, hvem er der så, som forbarmer sig over synderne, undtaget ved Din gavmildhed?”
Imam Husain fortsætter sin fortælling: -
”Min far sendte mig hen til manden, som havde reciteret disse poetiske verslinier og jeg tog ham med mig hen til ham. Hazrat ’Ali spurgte hvad han hed og han svarede: ”jeg hedder Manzil ibn Lahiq. I min ungdom syndede jeg konstant, mens min far plejede at prøve at lære mig om anger. Men jeg ænsede ham ikke. I stedet for at lytte til ham, plejede jeg at slå ham. Nu var det sådan, at min far havde gemt nogle penge for mig. En dag fandt jeg dem og ville ud at bruge pengene på unyttige foretagender. Da han stoppede mig og forsøgte at tage dem fra mig forvred jeg hans håndled og stak af med pengene. Derefter fastede min far og han gik hen til den Hellige moske og udførte ritualerne. Derpå løftede han sine hænder og bad Gud om at påføre mig sygdommen lammelse. Knap havde han gjort dette, da jeg blev ramt af lammelse og min far gik tilbage til sit hus. Jeg bad derefter min far om at bede for min helbredelse på samme sted, som han havde bedt om min sygdom. På grund af sin grænseløse kærlighed og venlighed, opfyldte han min anmodning og vi tog begge afsted mod Mekka, men uheldigvis blev min faders kamel pludselig bange på vejen dertil og min far blev kastet fra dens ryg og dræbt. Nu må jeg leve resten af mine dage i denne tilstand, hjælpeløs og fortvivlet. Folk håner mig og siger at jeg bliver straffet for at have pådraget mig min faders utilfredshed.”
Da hazrat ’Ali hørte den sørgelige historie blev han berørt af medlidenhed og medfølelse og han lærte ham den følgende bøn og sagde: ”Udfør den rituelle rensning og reciter denne bøn i nat.” Dette gjorde han og effekten var mirakuløs. Da han kom til min fader næste morgen var han helt kureret og han havde bønnens tekst i sin hånd og udbrød: Sandelig, denne bøn er ’isme Azam’, for da jeg løftede mine hænder og læste denne dua’ flere gange, faldt jeg i en dyb søvn og jeg drømte at den hellige profet kom og gav min krop massage med sine egne hænder. Da jeg vågnede, opdagede jeg at sygdommen var forsvundet fuldstændig. Må Gud belønne dig, oh amîr al-mu’minîn, for denne mirakuløse bøn. På grund af den ovennævnte hændelse, kaldes denne dua’ ”Den lammedes bøn”.
Imam Husain fortsætter med at konstatere at denne dua’ indeholder isme’azam. Den der læser den, vil blive lettet for sin sorg, helbredt for sin sygdom, ens gæld vil blive betalt, ens fattigdom vil blive ændret fremgang, ens synder vil blive tilgivet, ens mangler vil blive skjulte og man vil opnå sikkerhed fra alt ondt, uanset om det er fra satan eller en jordlig magthaver. Hvis nogen af Guds adlydende tjenere reciterer denne bøn kan bjergene flytte sig fra deres pladser, de døde kan genopstå og vand kan forvandles til is derved. Således er denne bøn kommet til os som en kilde til glæde og jeg har lært den fra min fader. Imam Husain påpeger desuden, at denne bøn aldrig skal reciteres i en uren tilstand. Denne bøn er også kaldet ’Dua’-i- khizr’.
1.
Oh Allah. Jeg beder dig (med hjælp fra) Dit navn:-
(med hjælp fra) Allahs navn, den mest barmhjertige, Den milde.
2.
Oh Herre over majestæt og gavmildhed
Oh Den levende, Den selv-eksisterende
Oh Den der lever for evigt, der er ingen gud, undtaget Dig.
3.
Oh Du, som er ’Ham’. Ingen ved hvad ’Han’ egentlig er, eller hvordan ’Han’ er eller hvor’ Han’ er, undtaget ’Ham’.
4.
Oh Herre over det store kongerige og overhøjhed.
Oh Herre over hæder og almagt.
Oh suveræne Herre, oh Du hellige.
Oh fred
Oh troens vogter, Oh Beskytter.
Oh Du ærede, oh Uimodståelige
Oh Du fortrinlige* (sura 59:24)
5.
Oh Skaber, oh Du som skabte alting af intet.* (sura 59:23)
Oh Kunstner, oh Den godgørende, oh Den administrerende.
Oh den Strenge (i vrede), Opfinderen, Genopretteren.
Oh Skaber, oh Den mest kærlige.
Oh den lovpriste, oh den tilbedte.
6.
Oh Du som er fjern og alligevel nær.
Oh den der besvarer bønner, oh observatør (af alle handlinger).
Oh den Beregnende.
7.
Oh Fornyer, oh den ophøjede.
Oh Uangribelige, oh den Lyttende.
8.
Oh alvidende, oh den Vise, oh den Gavmilde.
Oh Tålmodige, oh den Evige, oh den Ophøjede, oh den Største.
9.
Oh mest Barmhjertige, oh den der giver alt godt.
Oh mest perfekte belønner af godt og ondt.
Oh Du, hvis hjælp søges om.
10.
Oh Majestætiske, oh Ærefulde, oh Betroede, oh Beskytter.
Oh den der lindrer smerte, oh den der opfylder håb.
Oh Vejleder, oh Storsindede.
11.
Oh den der giver vejledning, oh Begyndelse.
Oh Første, oh Sidste, oh Åbenbare, oh Skjulte.
12.
Oh den Bestående, oh den Evige.
Oh Alvidende, oh Hersker, oh Uddeler af retfærdighed.
Oh Retfærdige, oh Du, som adskiller og forener.
Oh Du rene, oh den rensende, oh den magtfulde.
Oh den Almægtige, oh den Største, oh den Storslåede.
13.
Oh den Eneste, oh den Mageløse, oh den Evige, oh den Absolutte.
Oh Du, som ikke har avlet nogen og som ingen har født. Der er ingen der er Dig lige.* (sura 112). Du har ingen ægtefælle eller nogen der bærer Din byrde. Ej heller har Du nogen rådgiver og Du har ikke brug for nogen tilhænger. Der er ikke nogen anden gud sammen med Dig. Der er ingen gud undtaget Dig og Du er ophøjet med stor fortrinlighed fjernt fra alt det uretfærdige mennesker siger angående Dig.
14.
Oh den Ophøjede og Ædle, oh den mest Storartede.
15.
Oh den Åbnende, oh Udbreder af duft.
Oh Tolerante.
16.
Oh Hjælper, oh den sejrende, oh den overvældende.
Oh Ødelægger, oh Hævner, oh den der genopliver.
Oh Arving, oh den søgende, oh Erobrer.
Oh Du, fra hvem ingen flygtning kan flygte.
17.
Oh den, der accepterer anger, oh den evigt tilgivende.
Oh den store Overdrager, oh den der forårsager alle årsager.
Oh den der åbner døre (til lindring og frelse).
Oh den, der besvarer, uanset hvordan Du er påkaldt.
18.
Oh den rensende, oh den der giver mangfoldige belønninger, oh den undskyldende.
Oh tilgiver, oh Lyset over alle lys.
Oh vejleder i alle anliggender.
19.
Oh den evigt lyksaglige.
Oh den alvidende.
Oh beskytter, oh den oplysende, oh den seende.
Oh den bistående, oh den største.
20.
Oh Ene, oh Unikke, oh den evige.
Oh den opretholdende, oh den evige og absolutte.
21.
Oh den tilstrækkelige, oh den helbredende, oh den som opfylder løfter.
Oh den befriende.
22.
oh velgører, oh forskønner, oh den, som skænker nåde.
Oh den, der tildeler gunst, oh den nådige, oh uforlignelige.
23.
Oh Du, som er overvældende ophøjet.
Oh Du, som er herre over alt, har absolut magt.
Oh Du, som har viden om alt, selvom Du er skjult.
Oh Du, som tilgiver efter ikke at være blevet adlydt.
Oh Du, som ingen tanke fuldt kan opfatte, eller noget syn kan erkende
Og fra hvem ingen indtryk er skjult.
Oh den der nærer menneskeheden, oh den der forordner alles skæbne.
24.
Oh Du som er i en ophøjet position.
Oh Du er formidabel i Din grundlæggelse.
Oh den, som skifter tiderne, oh den, der accepterer offer.
Oh Du, som besidder gunst og velgørenhed.
Oh ærens og overhøjehedens herre, oh den barmhjertige, oh den mest nådefulde.
Oh Du, der har enhver dag som en særlig herlighed, alt imens
intet aspekt af Din nåde slettes af et andet aspekts betydelighed.
Oh Du, som er allestedsnærværende.
25.
Oh Du, der hører alle stemmer, oh besvarer bøn, oh den, som giver succes i alle fornødenheder,
Oh Du, som opfylder alle behov og giver velsignelser. Oh Du, som forbarmer Dig over vores tårer.
Oh Du, som opløfter fra faldgruben, oh Du, som lindrer kvaler og elsker gode gerninger.
Oh Du, som hæver mennesker i rang og grad. Oh Du, som imødekommer anmodninger.
Oh Du, som bringer de døde til live og samler alt som er spredt.
Oh Du, som kender alle intentioner. Oh Du, som genopretter alt, der var gået tabt. Oh Du, som ikke forvirres på grund af mange stemmer og som ikke generes af mange bønner. Oh Du er den som intet mørke kan skjule eller dække. Oh Du er himlens og jordens lys.
26.
Oh velsignelsernes fuldender og ulykkernes afværger.
Oh vestenvindens skaber.
Oh nationernes forsamler og sygdommenes helbereder.
Oh lysets og mørkets skaber.
Oh gavmildhedens og rundhåndethedens herre.
Oh Du, hvis trone ingen kan besidde *. (sura 7:45)
27.
Oh Du, som er mere gavmild end den mest gavmilde.
Oh Du, som er mere rundhåndet end den mest rundhåndede.
Oh Du, som er en bedre lytter, end den bedste lytter.
Oh Du, som ser mere end den bedst opfattende.
Oh beskyttende nabo for dem, som søger Dit naboskab.
Oh den ængsteliges tilflugtssted. oh Den, der giver ly til dem som flygter hen til Dig.
Oh den troendes beskytter. Oh hjælper for dem som søger Din hjælp.
Oh de stræbendes endelige mål.
28.
Oh alle fremmedes ledsager, oh alle de ensommes ven.
Oh alle forstødtes tilflugtssted.
Oh alle forfulgtes tilflugtssted.
Oh alle de vildledtes beskytter.
29.
Oh Du, som forbarmer Dig over de ældre og de affældige.
Oh Du, som giver den lille baby næring. Oh Du, som forener de brækkede knogler. Du er alle fangers befrier.
Oh du, som beriger den ulykkelige trængende og beskytter de skræmte flygtninge.
For Dig for hvem alene er både skæbne og rådighed.
For Dig er alle svære ting simple og nemme og Du behøver ingen forklaring.
Du er mægtig over alle ting og Du kender og ser alle ting.
30.
Oh Du, som får vinden til at blæse. Oh Du, som kløver daggryet.
Du genopliver ånderne. Oh gavmildhedens og mildhedens herre, alle nøgler er i dine hænder.
31.
Oh Du, som hører alle stemmer. Du eksisterede før alt andet som er forsvundet. Oh Du, som giver liv til alle sjæle efter døden.
32.
Du er mit forsvarsmiddel når jeg konfronterer strabadser.
Du er min beskytter i fremmede lande og min ven når jeg er ensom.
Oh min herre i min lyksaglighed. Du er mit tilflugtssted når rejsen tærer på mig og mine slægtninge overleverer mig til mine fjender og alle mine kammerater forsager mig.
33.
Oh Du, som støtter dem, der ingen støtte har.
Oh garant for dem, som ikke har nogen garanti.
Oh rigdom for dem, som ikke ejer nogen rigdom.
Oh hjælp for dem, som ingen styrke har.
Oh tilflugtssted for dem, som ikke finder tilflugtssteder.
Oh Du, som er en skat for dem, der ingen skatte har.
Oh hjælper for dem, der ingen hjælper har.
Oh nabo til dem, der ingen naboer har.
34.
Oh min nabo, som er tilstødende. Oh min faste støtte. Oh min Gud som tilbedes af sikker videns dyder[1].
Oh Det gamle hus’ Herre (ka’baen). Oh Du, som er fuld af kærlig venlighed. Oh næreste ven.
35.
Befri mig fra de kvælende lænker og fjern al sorg og lidelse fra mig. Beskyt mig fra det onde, jeg ikke er i stand til at bære og hjælp mig med det jeg ikke er i stand til at gøre.
Oh Du, som gav Josef tilbage til Jacob.[2]
Oh Du, som helbredte Job for sin sygdom.[3]
Oh Du, som tilgav Davids fejl.[4]
Oh Du, som løftede Jesus op og reddede ham fra jødernes kløer.[5]
Oh Du, som besvarede Jonas’ bøn fra mørket.[6]
Oh Du, som valgte Moses ved hjælp af Dine inspirerede ord.[7]
Oh Du, som tilgav Adams forsømmelse[8]
Og løftede Idris op til et ophøjet sted ved hjælp af Din nåde.[9]
Oh Du, som reddede Noah fra at drukne.[10]
Oh Du, som ødelagde de tidligere stammer Ad og Thamud, så ikke et eneste spor af dem blev ladt tilbage, og Du ødelagde forud for dem Noahs folk, fordi de var uretfærdige og oprørske. Og Du væltede de ruinerede og forladte byer.[11]
Oh Du, som ødelagde Lots folk[12]
Og udslettede Shu’aibs folk.[13]
Oh Du, der valgte Abraham som Din ven.[14]
Oh Du, der valgte Moses som én der blev talt til[15]
Og Du valgte Muhammad (må Dine velsignelser være over ham og hans familie) som din afholdte.
Oh Du, som gav Luqman visdom[16]
Og Du gav Salomon et kongerige, hvis lige ingen efter ham skal gøre sig fortjent til.[17]
Oh Du, som kom den tohornede til undsætning overfor de mægtige tyranner.[18]
Oh Du, som gav Khizr udødelighed[19]
Og bragte solen tilbage til Joshua, Nuns søn, efter den var gået ned.[20]
Oh Du, som gav trøst til Moses’ mors hjerte.[21]
Og beskyttede Marias renhed, datter af Imran.[22]
Oh Du, som styrkede Johannes, Zakkarias’ søn, mod synd[23]
Og dæmpede vreden for Moses.[24]
Oh Du, som bragte det gode budskab om Johannes’ fødsel til Zakkarias.[25]
Oh Du, som reddede Ismael fra slagtning, ved at erstatte ham for det store offer.[26]
Oh Du, som accepterede Abels offer og lagde forbandelsen på Kain.[27]
Oh Du, som kuede de fremmede tropper for Muhammad - må Allahs velsignelser være med ham og hans familie-
Velsign Muhammad og hans familie og alle Dine sendebude og de engle som er nær Dig og alle Dine adlydende tjenere.
37.
Jeg beder Dig om alt det andre før har bedt Dig om, dem Du var tilfreds med og hvis anmodning Du har sikret opfyldelse. Oh Allah, oh Allah, oh Allah, den mest barmhjertige, den mest barmhjertige, den mest barmhjertige. Oh den mest godgørende, den mest godgørende, den mest godgørende. Oh Herre over majestæt og ære, oh herre over majestæt og ære, oh Herre over majestæt og ære.
Jeg beder Dig alle dine navnes hjælp, som Du har kaldt Dig selv eller som Du har sendt ned i en af Dine inspirerede Skrifter eller som Du har indskrevet i Din viden om det ukendte. Jeg beder Dig i Din trones ærede og ophøjede positions navn og i Din nådes yderste omfangs navn, som udtrykt i Din bog (Koranen) og i dets navn som ”Hvis alle træer på jorden blev til penne og alle de syv have blev til blæk, kunne Allahs ord ikke blive skrevet ned fuldt ud.”[28] ”Sandelig, Allah er den Ærede, Den vise. Og jeg beder Dig ved Dine smukke navnes hjælp, som Du har rost i Din Bog, da Du sagde: ”Allah tilkommer de smukkeste navne, så kald Ham ved dem”.[29] Og Du har sagt ”Kald på Mig, og Jeg skal svare jer”.[30] Og Du har sagt: ”Når Mine tjenere beder Mig om noget, sandelig, Jeg er nær og jeg opfylder den bedendes bøn, når han beder Mig om noget. Så bed til Mig og tro på Mig, for at i må blive fuldendte.”[31] Og Du har sagt: ”Oh Mine tjenere som har forurettet sig selv, opgiv ikke håbet om Allahs nåde, sandelig Allah tilgiver alle synder. Sandelig, Han er den tilgivende, den barmhjertige.
38.
Derfor beder jeg til Dig, min Gud, og jeg spørger Dig, som giver næring og opretholder, og jeg håber fra Dig, min chef og jeg bønfalder Dig om Din accept af min bøn, oh min Beskytter, selvom Du har lovet mig det. Jeg påkalder Dig som Du har beordret mig, så gør med mig som det behager Dig, oh Du gavmilde. Her skal den bedende bede for opfyldelse af sine ønsker.
39.
Al pris tilkommer Allah, Den der nærer og opretholder verdnerne. Må Allahs velsignelser være over Muhammad og hans hellige efterkommere.
Oversat til engelsk af Amir Hyder Khan.
(Begivenheden om tæppet)
(Hvordan og for hvem verset om renhed blev åbenbaret).
Denne Hadith’ berømmelse og popularitet er velkendt og ingen kan benægte dets vigtighed og pålidelighed. Verset i den hellige koran ”innama youridullahu lay youz hayba ankumur-rijsa ahlulbait wa you tahay rakum tathira” betyder: ’Sandelig, Allah har til hensigt at holde jer væk fra (enhver form for) urenhed, oh I Husets folk, og rens jer med en fuldstændig renselse. (33:33) Det blev åbenbaret for at vise ahl ul-Baits storslåethed og renhed. Dette vers fra koranen er berømt som Ayat-i-Tahir og er grundlaget for Hadith-i-Kisa, som peger på Ahl ul-Bait.
Ved åbenbaringen af dette ayat, samlede den hellige profet (S.A.) sin datter Fâtima, hendes sønner Husain og Hasan samt hendes mand ’Ali (som også var profetens fætter). Han dækkede dem og sig selv under et tæppe og henvendte sig til Allah således: ”Allahumma ha’ula’i ahlu baiti, ha’ulai itrati”. ’Oh Allah, dette er min familie. Hold dem fri fra alle former for urenhed, renset med en fuldstændig renselse’.
Umm Salma, den hellige profets kone i hvis hus profeten opholdt sig på dette tidspunkt, overværede den utrolige hændelse og henvendte sig ydmygt til profeten: ”Oh Allahs sendebud, må jeg også være en del af denne gruppe?’ Hertil svarede profeten: ’Nej, bliv venligst hvor du er.’
Den hellige profet har sagt: ”Mit ahl ul-Bait er ligesom Noahs ark. Den, som gik ombord på den blev reddet, og den, som vendte sig væk fra den, druknede og var fortabt.”
At Ahl ul-Bait nød en ophøjet position ifølge Allahs ordre kan ses udfra det følgende ayat fra den hellige koran: ”Jeg beder ikke om nogen belønning fra jer, undtaget at I elsker slægtninge”. 62:23
Dette vers har den tydelige betydning, at den hellige profet er blevet beordret af Allah til at bede de troende om at elske hans slægtninge, d.v.s. det hellige Ahl ul-Bait. Det var den belønning den hellige profet bad om af sine tilhængere for at have vejledt dem hele sit liv på den rette vej.
Den hellige profet sagde også: ”Jeg efterlader mig to vægtige ting. Den ene er Allahs Bog og den anden er min Itrat (familie), som er min ahl ul-Bait (folkene fra mit hus). Efter mig vil ingen fare vild, hvis I holder fast ved dem begge og de to vil forblive sammen indtil de møder mig ved Kausers brønd i himlene”.
Pålidelige traditioner påpeger tydeligt at ingen andre end den hellige profet, ’Ali, Fâtima, Hasan og Hussain (må fred være med dem alle) var inkluderede i ahl ul-Bait.
Man skal recitere denne hadith med renhed, oprigtighed og hengivelse. Før og efter recitationen bør man recitere 3 gange salawat for Muhammad og hans efterkommere. Man skal recitere denne hadith så ofte man kan og især natten til fredag eller på selve fredagen. Insha’Allah vil dine legitime ønsker blive opfyldte med Ahl ul-Baits velsignelser. Der er flere fordele ved at recitere denne hadith og hvis den reciteres regelmæssigt vil alle religiøse verdslige ønsker bliver opfyldte ved hjælp af dets gunst. Insha’Allah.
I det følgende angives en liste af lærde og kommentatorer som har videregivet denne hadith i mange traditioner og fortællinger. Disse fortællinger er blevet fortalt i forskellige former, hvoraf de følgende er nogle af henvisningerne:-
1. Sahih Muslim, Kitab Fazaili as-Sabaha, kap. Fazaili Ahlibait an-nabi, del.VII, side 130.
2. Imam Ahmad Hanbal. Musnad part 1, side 331, part III, side 151-59 & 285. Part IV side 5 & 107, part VI side 292, 296, 298, 304 og 322.
3. Sahih Tirmizi, K-44, surat h-7, k-56, b-31 og 60.
4. Jalal-ud-Din Siyuti, Kitab ad-Dural Mansur, part V side 198-99.
5. Sheikh Abdul Haq Muhaddis Dehlvi. Ash’tal al-Lama’t. vol. IV, side 378-79.
6. Abu Dawud at-Tiyalsi. Musnad part VIII, side 474, hadith nr. 2055.
7. Sawa’iqi Muhriqah. Allama ibn Hajar Makki, oversættelse til persisk af Barahine Qatiah.
8. Den følgende hadith er taget fra Awalim al-Ulum Sheik Abdullah ibn Nurullah al-Bahrainis manuskript, som fortæller med præcis fortælling fra Hazrat Jabir ibn AbdullahAnsari, som var en af den hellige profets ophøjede ledsagere.
Bism-illahi-r-rahmân-ir-rahîm..
(I Guds, den nådiges, den barmhjertiges navn).
1.[32]
Hazrat Fâtima, lysets kvinde, fortæller omstændighederne om åbenbaringen af Renhedsverset som følger:-
En dag kom min far, Guds sendebud til mig og sagde: fred være med dig, og Fâtima” og jeg svarede ”fred være med dig, oh fader”.
Derpå sagde han: ”Jeg føler min krop er svag i dag” og jeg sagde ”Må Allah beskytte dig mod svaghed”.
Han sagde:” Bring mig mit yamani tæppe og dæk mig med det.”
Så bragte jeg ham yamani tæppet og dækkede ham med det, og se, hans ansigt begynde at skinne, ligesom fuldmånen i al sin hæder.
2.
Efter et stykke tid kom min søn Hasan. Han hilste på mig og jeg gengældte hans hilsen.
Lidt efter sagde han: ”oh moder, jeg kan dufte en sød parfume, ligesom min bedstefaders parfume, sendebudet.[33]
Jeg svarede ham at hans bedstefar lå og hvilede sig under tæppet.
Derefter nærmede Hasan sig tæppet og hilste på Guds sendebud og han besvarede på tilbørlig måde hans hilsen.
Derpå spurgte Hasan: ”Må jeg komme ind under tæppet?” og den hellige profet svarede ja. Så lagde Hasan sig under tæppet sammen med den hellige profet.
3.
Et stykke tid senere kom Husain og efter at have udvekslet den islamiske hilsen med mig, sagde han: ”oh moder, jeg kan dufte samme slags duft, som min bedstefars parfume, den hellige profet”. Jeg svarede ham: ”ja min kære, din bedstefar hviler sig under tæppet, sammen med din broder.” Derpå nærmede Husain sig tæppet og hilste ærbødigt på den hellige profet og den hellige profet besvarede ham venligt. Derpå sagde Husain: ”Har jeg din tilladelse til at lægge mig under tæppet?” Den hellige profet svarede: ”selvfølgelig, min kære.” Så lagde Husain sig under tæppet.
4.
Inden længe kom de sande troendes fyrste, ’Ali ibn Abu Tâlib og han sagde til mig: ”Fred være med dig, oh Fâtima” og jeg svarede ham og jeg svarede ham ”Og fred være med dig, oh Abul Hasan, de sande troendes fyrste.” Derpå lagde ’Ali også mærke til duften og sagde: ”Hvordan kan det være jeg dufter den hellige profets duft?" Jeg svarede ham ”Din fætter hviler sig, sammen med dine to sønner under tæppet.” ’Ali gik hen til tæppet og sagde: ”Fred være med dig, oh Guds hellige sendebud” og den hellige profet svarede: ”Fred være med dig, oh min fætter og efterfølger, oh islams bannerfører af de sande troendes fyrste[34]”. Derpå sagde ’Ali: ”Har jeg din tilladelse til at lægge mig sammen med jer under tæppet?” Den hellige profet tillod ham det. Derpå lagde også ’Ali sig under tæppet.
5
Derefter gik jeg hen til tæppet og hilste på min far, som besvarede min hilsen. Så spurgte jeg: ”Oh Guds sendebud, har jeg din tilladelse til at lægge mig under tæppet, sammen med jer?” Den hellige profet svarede: ”Selvfølgelig min kære, oh mine øjnes lys, du har min tilladelse. Derpå lagde jeg mig også under tæppet.
6.
Nu da vi alle var samlet under tæppet, tog den hellige profet fat i tæppets hjørner, løftede sine hænder op mod himlene og bad: ”Oh Allah, disse er mit hus’ folk, de er mine egne nære og kære, mit kød og blod. Overøs mig og dem med velsignelser, gunst, nåde og velbehag og bekræft deres renhed til det yderste omfang.*[35]
Derpå henvendte Allah sig til sine engle og sagde: ”Oh Mine engle, oh beboere i Mit univers og i himlene. Sandelig, Jeg ville aldrig have skabt hverken de højt hvælvede himle eller den vidtudstrakte jord, eller den strålende sol eller den skinnende måne eller den roterende luft eller det bølgende ocean eller det sejlende skib, hvis ikke det var på grund af kærlighed til disse FEM PERSONER, som er forsamlet under tæppet.”[36]
Derpå spurgte Gabriel (fred være med ham), ”Oh Du som opfostrer os og giver os næring, hvem er disse folk under tæppet?”
Allah svarede: ”De er folkene fra Profetiens Hus og Mine sendebuds skatte. Disse er Fâtima, hendes far, hendes mand og hendes to sønner.”
Derefter bad ærkeenglen Gabriel Allah om at få lov at stige ned på jorden og være den sjette person, sammen med dem.
Allah tillod ham det, så Gabriel steg ned fra himlen til jorden og sagde: ”Fred være med dig, oh Guds sendebud. Sandelig, den Almægtigste, den mest ophøjede Herre sender dig sine hilsner og hilser dig med Sin fred og siger ”Sandelig ville Jeg aldrig have skabt hverken de hvælvede himle eller den vidtstrakte jord, den strålende sol eller den skinnende måne, den roterende luft eller det bølgende ocean eller det sejlene skib, hvis ikke det var for jeres skyld og jeres kærlighed og sandelig, Han tillader mig at være sammen med jer. Har jeg din tilladelse, oh Allahs profet?”[37]
Den hellige profet svarede: ”Fred være med dig, oh den guddommelige inspirations formynder, selvfølgelig tillader jeg dig det.”
Derpå gik ærkeenglen Gabriel ind under tæppet og sagde til min fader: ”Sandelig den mægtige Allah har inspireret dig, når Han siger:-
”Det har altid været Allahs vilje at holde jer fri fra skampletter (af synd, uvidenhed og vantro) oh Husets folk, og at rense jer ved en fuldendt renselse.”[38]
Den hellige koran 33:33
7.
7
Derpå spurgte ’Ali den hellige profet: ”Oh Allahs sendebud, fortæl os om fortrinene ved vores samling under tæppet og om fordelene som Allah giver derved.”
Den hellige profet sagde :
”Oh ’Ali, Ved Allah, som har valgt mig som sit sendebud og begunstiget mig, ved at gøre mig til Sin profet. Når denne hændelse bliver fortalt i en forsamling af mennesker på jorden, som vores tilhængere vil deltage i, vil Allah give Sin nåde til dem og englene vil stige ned og bede om deres tilgivelse, indtil forsamlingen opløses.” Derpå bemærkede ’Ali, ”Ved Allah, heri er sikret vores succes og vores tilhængeres succes.”
8.
Den hellige profet sagde: ”Når som helst denne hændelse bliver fortalt i en forsamling som vores tilhængere deltager i, vil Allah glæde enhver trist person, der måtte være tilstede og hvis der i denne forsamling er en person som ønsker noget, vil Allah opfylde hans ønske og der vil ikke være nogen forpinte, uden at Allah vil fordrive hans kvaler[39].
Derpå bemærkede ’Ali: ”Herved er vores succes sikret og vores held og ligeledes vores tilhængeres succes og held for evigt, ved Ka’baens Herre.”
Fred være med dig, oh aba Abdillah (Imam Hussains kunya).
Fred være med dig, oh den hellige profets søn (Den hellige profet kaldte altid imam Hussain for sin søn).
Fred være med dig, oh søn af hazrat ’Ali, de troendes fyrste.
Fred være med dig, oh søn af Janab Fâtima-i-Zahra (Leder af verdens kvinder).
Fred være med dig, og Guds nåde og gunst.
Fred være med dig, oh Adams arving (Guds udvalgte).
Fred være med dig, oh Noahs arving (Guds profet).
Fred være med dig, oh Abrahams arving (Guds ven).
Fred være med dig, oh Moses’ arving (Guds samtalepartner).
Fred være med dig oh Jesu arving (Guds ånd)
Fred være med dig, oh Muhammads arving (Guds elskede).
Fred være med dig, oh ’Alis arving (Prins over de sande troende og Guds ven).
Fred være med dig, oh Muhammads søn (den udvalgte).
Fred være med dig, oh ’Alis søn (opbevaringsstedet for Guds velbehag).
Fred være med dig, oh søn af Fâtima (Lysets kvinde).
Fred være med dig, oh søn af Khadija (den store).
Fred være med dig, oh du, som vil blive hævnet af Gud, oh søn af én, som vil blive hævnet af Gud, oh enestående martyr, uhævnet og skåret i småstykker.
Jeg bevidner at du etablerede tilbedelse af Gud og fattigafgiften, og påbød mennesker gøre gode handlinger, og forbød dem slette handlinger, og du adlød Gud og Hans sendebud, indtil den uundgåelige (død) kom til dig.
Må Guds forbandelse være over de mennesker som dræbte dig
Og Guds forbandelse over de mennesker der gjorde dig uret og Guds forbandelse over de mennesker som blev glade, da de hørte dette.
Herre, oh Abâ Abdillah, jeg bevidner at du var et lys fra dine beærede (forfædres) tid. Uvidenhedens pletter fordærvede aldrig dig med deres urene berøring. (Vantroens) vanærende klæder kastede aldrig sin skygge på dig.
Jeg bevidner, at Du sandelig er en af troens søjler og en kilde til inspiration for de sande troende.
Jeg bevidner, at du sandelig er den retskafne imam, dydig, from, opbevaringssted for guddommelig velbehag, ren og hellig vejleder samt guddommeligt vejledt.
Jeg bevidner, at imamerne som afstammer fra dig er fromhedens ord, vejledningens bannere, Guds stærke reb og den endelige bevis på Gud overfor hele verden.
Jeg kalder Gud og Hans engle, profeter og sendebude som mine vidner på at jeg tror på Dig og jeg tror på din genopstandelse og jeg er overbevist om min religions love og mine handlingers resultat og at mit hjerte er overgivet til dig og mine anliggender er i overensstemmelse med din ordre.
Må Gud velsigne jer og jeres sjæle og kroppe, levende eller døde og dem af jer, som er vidner og dem som er fraværende, og om åbenbare anliggender eller skjulte.
Fred være med jer og Guds barmhjertighed og nåde.
As-salamu aleika ya Abâ Abdillah. As-salamu aleika yab-na rasûl-illah. As-salamu aleika wa rahmatullahi wa barakatuh. As-salamu aleika ya waraysa Adama safwatillah. As-salamu aleika yawaraysa Nuhin nabi-illah. As-salamu aleika ya waraysa Ibrahima khalil-illah. As-salamu aleika ya waraysa Mûsa kalim-illah. As-salamu aleika ya waryasa ’Isa ruh-illah. As-salam aleika ya waraysa Muhammadin, habib-illah. As-salam aleika ya waraysa amir-al-mu’minîn, wali-Allah. As-salamu aleika yab-na Muhammadinil Mustafa. As-salamu aleika yab-na ’Ali yenil Murtaza. As-salamu aleika yab-na Fâtimaz-Zahra. As-salamu aleika yab-na Khadijatal Kubra. As-salamu aleika ya sarallâhai wab-na sareh, wa witral mauturai ashadu annaka qad aqamtas salâta, wa ataitaz zakâta wa amartabil marufai wa nahaita annil munkarai. Wa atatallaha wa rasulahu hatta atakal yaqin. Fala anallahu ummatan qatalatka wa la anallahu ummatan zalamatka wa la anallahu ummatan samay-at bay zâliyak farziat bayh, ya maula. Ya aba Abdillah. Ash hadau annaka kunta nurun fil aslabish sha may khatay. Wal arhamil mutah haratay lum tunajjiskal jahaili ya tau bay anja sayha wa lam tulbiska min mud lahimâtay sî-yabayha. Wa ashadu annaka min di-â-ay middinnay wa arkânil mu’minîn. Wa ash hadau annakal-imâm-ul-barrut-taqi yur-raze-yuz zaki-yul hadi-yul mahdi. Wa ashadau annal-a-immata miw-uldayka kaleymatat taqwa wa âlam-ul huda wal urwatul uska wal- hujjatu âla ahli-d-dunya wa ushhaydul lâha wa malai’katahu wa amiba’-a-hu wa rasulahu anni baikum mu’minûn wa bi yiya baikum muqaynun. Bai shara-ay dini wa khawa-timay a-mali wa qalbi lay qalbaikum silmun wa amri lai amraikum muttabi-un. Salawat-ullahai aleikum wa ala arwa-haikum wa ala ajsâdaikum. Wa ’ala ajsamaykum wa ’ala sha-hay-day-kum. Wa ’ala gha-ay-bai-kum wa ’ala zâ-hai-ray-kum. Wa ’ala bataynai-kum.
En kortere bøn pilgrimme kan bruge ved imamernes grave tilskrives imam ’Ali Reza af Majlisi. Sidstnævnte citerer: ”Ved denne bøn, som passer til enhver imam, søges deres hjælp, behov kan bekendtgøres for dem og man kan bede om velsignelser.”
Fred være med Guds udvalgtes venner.
Fred være med Allahs betroede og begunstigede.
Fred være med Allahs hjælpere og repræsentanter.
Fred være med de steder hvor Allah er blevet gjort kendt.
Fred være med de steder hvor Allah ihukommes.
Fred være med dem som har åbenbaret Allahs bud.
Fred være med dem som påkalder Allah.
Fred være med dem, som adlyder det Allah godkendt.
Fred være med Allahs viljes afprøvede tilhængere.
Fred være med dem som er beviser på Allah (imamerne).
Fred være med deres venner, for de er Allahs venner, ligesom deres fjender er Allahs fjender.
De, som har stiftet bekendtskab med dem, har visselig stiftet bekendtskab med Allah. De, som er uvidende om dem, er uvidende om Allah.
De, som tager dem ved hånden og overgiver sig til dem, har givet deres hånd til Allah. Men de, som svigter dem, har i sandhed svigtet Allah.
Jeg bevidner overfor Allah at jeg er loyal overfor dem som er loyale overfor dig, og jeg er parat til at bekæmpe dem som ikke er loyale overfor dig.”
[1] Tro på Gud skal være efter overbevisning, ikke blind efterligning.
[2] Se koranen: XII 99
[3] XXI 84
[4] XXXVIII 26
[5] IV 157, 158
[6] XXI 87,88
[7] XIX 51, 52
[8] II 37
[9] XIX 56,57
[10] XXI 76
[11] LII 50-53
[12] XXVI 172
[13] XXVI 189
[14] IV 125
[15] IV 164
[16] XXXI 12
[17] XXXVIII 37
[18] XVIII 84-98
[19] XVIII 66-83
[20] XVIII 59-65
[21] XX 40
[22] XIX 16-34
[23] XIX 12-15
[24] VIII 150-151
[25] XIX 7
[26] XXXVII 102-7
[27] V 27-30
[28] Se Koranen: XXXI 27
[29] VII 180
[30] XL 60
[31] II 186
[32] Man skal lægge mærke til at ting som styrker ånden, som vedvarende bøn, faste og gavmildhed ofte svækker den fysiske krop. Svaghed, rystelser og andre symptomer fulgte ofte vores hellige profet før en guddommelig åbenbarings nedsendelse og markerede inspirationens begyndelse.
[33] Det beviser imam Hasan og imam Hussains åndelige modtagelighed og følsomhed, at selv i deres barndom kunne de opfatte den hellige profets tilstedeværelse ved den karakteristiske aura af en dejlig duft som omgav ham.
[34] Det var kun hazrat ’Ali og ingen andre som var kendt som amir-ul-mu’minîn eller Ulul Amr på den hellige profets tid. Andre personer tilrev sig titlen senere.
[35] Dette viser, at åbenbaringen af vers 33:33 i den hellige koran fandt sted som et svar til den hellige profets bøn, hvori han ønskede at hans ahl ul-Bait skulle være fuldstændig beskyttet fra det ugudeliges besmittelse og onde omgivelser i verden.
[36] Dette er en hadith Qudsi, eller hellig hadith, som udgår fra den Almægtige, selvom det ikke er en åbenbaring i Koranen.
[37] Da Allah allerede havde givet Gabriel sin tilladelse, kan det forekomme unødvendigt for englen at bede om den hellige profets tilladelse, men den hellige profets position var således, at selv Gabriel skulle bede om hans tilladelse før han kom i profetens nærvær, som det er fastlagt i Koranen.
[38] Dette vers er ment som en garanti og en forsikring om Ahl ul-Baits fuldendte renhed, så alle muslimer skulle anerkende deres fortræffelighed.
[39] Denne del af hadithen angiver effekten og fordelene ved dens recitation.
